1/12

Info vedr. COVID-19

Vi mærker alle konsekvensen af COVID-19. Det har været, det er og det bliver en udfordring vi kommer til at leve med de kommende måneder. Vi har i mOcean fået et "knock down", men vi er ikke "knockoutet" og det kommer heller ikke til at ske. 

Det får en konsekvens for de gaster, som skal på eventyr ombord på ORBIT, ATLAS og SIRIUS inden for kort tid og det gør ondt på både dem og os i mOcean. Det får ligeledes en konsekvens for elever på vores kurser i mOcean i Danmark i april og maj. Vi er i dialog med alle berørte og gør alt vi kan for at finde en løsning, som giver mening for alle parter. 

Man skal som gast være (ekstra) indstillet på at planerne for togter kan og vil ændre sig for at tilpasse den aktuelle situation.  

 

Vi kan godt forstå at mange -både gaster og pårørende- helt naturligt er bekymrede over situationen i verden pt og hvordan det kan og vil påvirke deres aktuelle rejsesituation.

Der er fast besætning på ATLAS og SIRIUS og de melder alt vel. De er underlagt restriktioner, men der hersker forståelse og ro i både Fransk Polynesien og Panama. ORBIT ligger ved værft i Carmen Bay på Filippinerne og den faste besætning er i Danmark indtil de kan vende retur til båden.

 

Vi monitorerer fortsat situationen tæt og opdaterer vores Facebookside løbende. Vi anbefaler alle gaster at tilmelde sig Danskerlisten - enten via danskerlisten.um.dk eller via appen "Rejseklar" samt at bruge deres sunde fornuft og hovedet koldt. 

 

Har I spørgsmål kan I skrive en mail til os på info@mocean.dk

Velkommen til mOcean

Drømmer du om at trække stikket i en periode, og tage på eventyr så er du landet det rigtige sted. Langturssejlads er en dannelsesrejse og en helhedsoplevelse, der skærer ind til essensen af livet og kræver tilstedeværelse og energi. Belønningen er en blanding af episke naturoplevelser, eufori over fællesskabets glæder samt søsyge og myggestik.

Kontakt os HER

    ​© 2018 Created by mOcean

    • Facebook - Black Circle
    • mOcean Instagram