129265897_721132418503854_70749241026989

DUELIGHED

ONLINE INFOMØDE

21/01 kl. 18.00

Gratis infomøde for dig der drømmer om at lære at sejle - og ikke mindst at sejle sikkert. Her får du redskaber der både giver dig en tryg færd på havet og ikke mindst en sjovere oplevelse!

129216539_133718391638151_89889750234532

DU KAN OGSÅ BOOKE DIT DUELIGHEDSKURSUS DIREKTE I VORES WEBSHOP...

DUELIGHEDSKURSER - lær at sejle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glæden ved at sejle stiger i takt med, at man ved hvordan man betjener sejl og udstyr ombord på en båd - det handler om tryghed ved vind, vand, båd og udstyr. Følelsen af at sætte sejl og efterfølgende mærke vindens kraft omsat til fart i båden er en skøn følelse. At udstikke en kurs mod en ø mange tusinde sømil væk og så ramme den specifikke ø tyve dage senere, det føles rigtig godt. At styre efter stjernerne på en nattevagt sætter tankerne i gang og man føler sig priviligeret over at være i live og til stede lige der bag rattet. 

2020 var vores første sæson med ECHO og duelighedskurserne og det har været en stor fornøjelse at dele oplevelserne med mere end 40 kursister over sommeren. Vi har desværre måtte skuffe en del mennesker, som gerne ville have haft plads på kurserne. I 2021 har vi opgraderet i antal kurser og vi håber at finde plads til alle.

Hvad er et duelighedskursus:

På et duelighedskursus lærer du den basale teoretiske og praktiske viden til at begå dig på havet i en sejlbåd. Dette indebærer blandt andet viden omkring navigation, søvejsregler og praktisk sejlads, som er den obligatoriske del af et duelighedsbevis.

 

På et duelighedskursus hos mOcean tilbyder vi derudover muligheden for at opleve livet ombord på en sejlbåd til fulde. Kurserne afholdes over 6 dage, hvor man påmønstrer båden og sejler ud i Danmark for at lære de forskellige aspekter af sejlads. På denne måde er der rig mulighed for at prøve at sejle om natten, ligge for anker, lave mad under sejlads og opleve det tætte sociale fællesskab, der opstår ombord. Man får en smagsprøve på tursejlerlivets glæder og udfordringer. 

 

Hvorfor et komprimeret 6 dages kursus:

Vi hos mOcean har en ambition om at udbrede glæden og kærligheden til havet, sejlads og sociale fællesskaber.

Ved at tilbyde kurset over 6 dage får man som elev en unik mulighed for at afprøve sejlads og livet ombord gennem flere dage, og dermed få fornemmelsen af, hvad tursejlads er. Desuden giver denne ramme muligheden for at afprøve flere facetter af sejlads såsom natsejlads, at sove på en ankerplads og at sejle længere ture.

Underviserne er hele tiden i nærheden, hvilket skaber mulighed for læring også uden for undervisningstimerne. Vores undervisere er erfarne sejlere og har været eller skal ud som fast besætning på en langturssejler båd. Sidst, men ikke mindst, er det sociale fællesskab i højsædet igennem denne uge, og der vil være rig mulighed for at skubbe til sine grænser samt at lære hinanden at kende på en måde, som vi ellers sjældent gør i en travl hverdag.

 

Alt dette giver en mulighed for at fornemme livet som tursejler, hvilket indebærer at alle får ansvarsområder, som afspejler den struktur, der normalt er på turbåde. Man får dermed mulighed for at smage på livet på langtur, samtidig med at man kommer hjem med et duelighedsbevis.

Det praktiske: 

Vi udbyder duelighedskurser med et online teoriforløb samt et ophold hvor man bor på ECHO i 6 dage. 


Kursister får adgang til eLearning i god tid før kurset, og man kan dermed forberede sig på teorien inden kurset. Teoriprøven gennemføres online via eLearning inden opstarten af selve kurset. 

Den praktiske prøve gennemføres på den sidste dag af kurset. Det vil sige at man, forhåbentlig, forlader båden og samtidig har bestået duelighedskurset. Man skal ikke efterfølgende op til flere prøver for at få sit duelighedsbevis. 

Vi glæder os over at have et duelighedskursus, som er markant adskiller sig fra hvad der ellers er på markedet. Duelighedskurser hos mOcean er åbne for alle over 18 år og det kræver ingen erfaring - vores sejlerkurser er for begyndere, let øvede og øvede. På alle kurser er der påmønstring kl. 09 på førstedagen (søndag) og afmønstring ca. kl. 15 på sidstedagen (fredag). Sted for på/afmønstring er enten i Vallensbæk Havn eller et sted i Københavns Havn (sted tilgår senest 48 timer før kursusstart).

Økonomi:

Prisen for duelighedskurset er 8.500 kr. eksklusiv registrering hos duelighed.dk (195 kr. betales direkte til duelighed.dk i forbindelse med tilmelding til eLearning), registrering og udstedelse af duelighedsbevis (150 kr.) samt prøvegebyrer (500 kr.) som begge afregnes direkte med censor i forbindelse med den praktiske prøve). Udgifter til mad, drikkevarer og havneudgifter deles blandt alle ombordværende (forvent ca. 500 - 800 kr).

Der kan forventes udgifter til materialer (søkort, passer og kurslineal) til eLearning på ca. 600 kr. 

Efter endt kurset og såfremt den praktiske prøve er bestået får man tilsendt et duelighedsbevis gennem Søfartsstyrelsen.

Praktiske informationer om kurserne tilgår i forbindelse med tilmelding. Hvis du har spørgsmål, så send os en mail på duelighed@mocean.dk

 

Gratis informationsmøde:

Hvis du vil høre mere om hvordan et duelighedskursus ser ud hos os, inden du booker dit, så afholder vi informationsmøder cirka en gang om måneden. Se datoer og tilmeld dig et af vores gratis informationsmøder i vores eventkalender. Kig efter beskrivelsen "DUELIGHED informationsmøde".

Du kan tilmelde dig infomødet HER.

Book duelighedskursus:

Husk at du også kan booke dit duelighedskursus direkte i vores webshop.

Du kan booke et kursus HER.

Se mere i vores galleri herunder:


Kontakt os HER

    ​© 2018 Created by mOcean

    • Facebook - Black Circle
    • mOcean Instagram