FILIPPINERNE

44 DAGE / PÅ STANDBY

TOGT: OR21-3

Skærmbillede 2020-11-25 kl. 12.06.11

Påmønstring:
17/5 2021

Cebu Island/Carmen Bay


Afmønstring:
29/6 2021

Palawan/El Nido

Skib:

ORBIT

Kaptajn:
Tilgår

 

1.Styrmand:

Nana Gram

Antal sømil: 

Ca. 350

Highlights:

Fantastisk dykning med mange nuancer, kultur, natur og smukke ankerpladser, sejlads

Beskrivelse:

Vi bruger den første uges tid på at gøre båden klar til turen og det omfatter blandt andet proviantering til det meste af turen. Derefter går turen mod Bohol hvor vi tager hul på dykningen. Der er masser af spændende oplevelser på Bohol, så vi forventer at blive der i 1-2 uger.

Fra Bohol sejler vi mod Oslob for at se om vi kan finde og opleve hvalhajerne på nært hold. Verdens største fisk og en stor oplevelse at opleve disse kæmper glide roligt gennem vandet med åben mund. Fra Oslob går turen ned mod Apo Island hvor vi forventer at møde nogle af de mange skildpadder som residerer i området.

 

Efter Apo Island sejler vi mod Palawan. En længere tur hvor vi styrer efter stjerner og nyder at være helt væk fra civilisationen. Palawan er et stort eventyrland med masser af god dykning og fantastisk smuk natur.

 

Det bliver primært dagsejladser på det her togt, men der bliver også mulighed for en længere sejlads inklusiv natsejlads. De smukke ankerpladser kombineret med masser af god dykning samt muligheden for at interagere med lokalbefolkningen gør Filippinerne til et af vores favoritområder.

 

Kajakker og SUP boards kommer virkelig til deres ret her. Der er ofte stille og at starte eller slutte dagen med en rotur er virkelig noget, som printer sig ind i hukommelsen. Dykkeroplevelserne er i særklasse med mulighed for en masse forskellige typer af dyk. Det bliver helt sikkert en tur med minder for livet.