FRANSK POLYNESIEN
46 DAGE / OPTAGET
TOGT: AT19-2
![]() |
---|
Påmønstring:
2/3 2019
Fransk Polynesien/Nuku Hiva
Afmønstring:
16/4 2019
Fransk Polynesien/Nuku Hiva
Skib:
ATLAS
Kaptajn:
Karlo Klint
Antal sømil:
Ca. 300
Highlights:
Fantastisk dykning, hiking, kajak, fiskeri, vild natur og sejlads
Beskrivelse:
Marquesas er vores hemmelige paradis og det sted vi føler os mest frie og eventyrlige overhovedet. Her er vi så langt fra turisme og civilisationen, at man virkelig mærker nuet og hverdagens glæder.
Vi kender øerne rigtig godt efterhånden og vi ved hvor man kan kaste anker og hvor de gode dykkerspots er. Dykningen er i særklasse og her er et liv vi kun har set magen til på kokosøen. Vi ser på stort set alle togter både mantarays og hammerhajer og meget mere. På land er der masser af toppe at bestige og er man heldig, så spotter man vilde heste, geder og vildsvin. Vi sejler på dette togt på Nuku Hiva og Ua Poh. Er vejr og vind til det, så stikker vi en tur til ubeboede Eiao.
Vi er sikre på at både oplevelserne over og under overfladen printer sig fast for evigt - det er ganske enkelt uden sammenligning.
Der er rigtig godt fiskeri omkring Marquesasøerne, så vi håber at få fisk på krogen.