TAHITI - COOK ISLANDS - TAHITI

62 DAGE / UAFKLARET

TOGT: AT20-4

Påmønstring:
15/7 2020

Tahiti / Papeete

Afmønstring:
14/9 2020

Tahiti / Papeete

Skib:

ATLAS

Kaptajn:
Søren Bentsen

1. Styrmand:

Anders Bendsen

Blæksprutte:

Optaget


Antal sømil: 

Ca. 1600

Highlights:

Sejlads, fiskeri, hvaler, bounty, kajak

Beskrivelse:

Turen starter på Tahiti og det er højsæson for pukkelhvaler, så en tur ud med en af de lokale hvalsafariudbydere plejer at være en fantastisk oplevelse. Der er også store chancer for at spotte tigerhajer på dyk på Tahiti, så det vil være en fed start på turen.

Vi clearer ud fra Tahiti og sejler mod Rurutu inden vi forlader Fransk Polynesien. Rurutu er en del af Austral Islands og det er helt nyt sejlervand for os. Vi har i mange år drømt om at sejle dertil på grund af chancen for at snorkle med pukkelhvaler er ret stor og vandet skulle være meget klart. Vi glæder os rigtig meget til at udvide kendskabet til Fransk Polynesien. Fra Rurutu sejler vi mod hovedøen i Cook Islands Rarotonga. Undervejs stopper vi på nogle ekstremt isolerede små øer og vi er spændt på hvad det eventyr måtte bringe med sig.

Rarotonga er endnu et nyt bekendsskab for os, så det bliver interessant at se hvordan det forløber. Vi har hørt meget godt om stedet og de lokale, så vi er spændte.

Fra Rarotonga sejler vi tilbage mod Fransk Polynesien. Der er flere spændende øer undervejs tilbage og vi tilpasser turen efter vindforhold og tidsrammen. Vi håber at kunne besøge bla. Bora Bora, Raiatea, Huahine og Moorea på vej mod Tahiti.

 

Der bliver rig mulighed for god dykning, skønne roture i kajakker og på SUP boards. Der vil være enkelte dagsejladser, men flertallet vil være 1-4 døgns sejladser og det glæder vi os til.

Kontakt os HER

    ​© 2018 Created by mOcean

    • Facebook - Black Circle
    • mOcean Instagram