NEW ZEALAND - FRANSK POLYNESIEN

60 DAGE / LEDIGE PLADSER

TOGT: AT21-1

Påmønstring:
1/3 2021

New Zealand/Auckland

Afmønstring:
29/4 2021

Fransk Polynesien/Tahiti

Skib:

ATLAS

Kaptajn:

Søren Bentsen

1. Styrmand:

Optaget

Blæksprutte:

Anna Ramsing


Antal sømil: 

Ca. 3000

Highlights:

Lang oceansejlads, natur, hajer, krystalklart vand, kajak, fiskeri

Beskrivelse:

Efter et par måneders vedligeholdelse skulle ATLAS gerne være klar til nye eventyr i en forbedret udgave. Dette første togt fra New Zealand til Fransk Polynesien henvender sig til erfarne sejlere pga turen fra New Zealand til Tahiti. Det kan både blive en nem tur med agten for tværs og en halvvind og det håber og planlægger vi på, MEN det kan også blive en hård sejlads, som vil byde på lidt af hvert. Det er i Sydhavet og der er store dønninger.

 

Hvis du gerne vil udfordre dig selv rent sejlermæssigt, så er det en gylden mulighed for at få lidt “hår på brystet”. Sejladsen kan tage alt mellem 10-25 dage, afhængig af vejret.

 

Vel fremme på Tahiti, så vi lige nyde en uges tid i Papeete, hvor der formentlig også skal repareres/vedligeholdes lidt på båden. Når vi er klar, så stikker vi op mod Tuamotuatollerne for at nyde livet og dykke røven ud af våddragten indtil vi slutter af med at sejle tilbage til Tahiti, hvor togtet slutter.

 

Vi forventer at nå Rangiroa, Fakarava og Makatea inden turen tilbage til Tahiti. Dykningen er i verdensklasse og der er rigtig god sigt og samtidig virkelig mange fisk. Der er masser af hajer og god chance for at se bla. delfiner, den store hammerhaj og så er det her man kan dykke Wall of Sharks, hvilket taler for sig selv.

Sejladsen fra New Zealand til Tahiti er på ca. 2200 sømil og derudover er der flere 1-3 dages sejladser og enkelte dagsejladser. Det bliver en fed udfordring at sejle ATLAS fra New Zealand til Tahiti og så nyde en måneds belønning på Atollerne med roligt vand og fantastisk dykning. 
 

Kontakt os HER

    ​© 2018 Created by mOcean

    • Facebook - Black Circle
    • mOcean Instagram