FRANSK POLYNESIEN
26 DAGE / OPTAGET
TOGT: AT21-2
![]() |
---|
Påmønstring:
1/2 2021
Nuku Hiva
Afmønstring:
26/2 2021
Nuku Hiva
Skib:
ATLAS
Kaptajn:
Søren Bentsen
1. Styrmand:
Anders Bendsen
Blæksprutte:
Josephine Arensberg
Antal sømil:
Ca. 200
Highlights:
Hajer, mantarays, hiking, kultur, fiskeri
Beskrivelse:
Marquesas er vores hemmelige paradis og det sted vi føler os mest frie og eventyrlige overhovedet. Her er vi så langt fra turisme og civilisationen, at man virkelig mærker nuet og hverdagens glæder. Vi kender øerne rigtig godt efterhånden og vi ved hvor man kan kaste anker og hvor de gode dykkerspots er.
Dykningen er i særklasse og her er et liv vi kun har set magen til på kokosøen. Vi ser på stort set alle togter både mantarays og hammerhajer og meget mere. På land er der masser af toppe at bestige og er man heldig, så spotter man vilde heste, geder og vildsvin.
Vi sejler på dette togt på Hiva Oa, Tahuata og Nuku Hiva. Vi er sikre på at både oplevelserne over og under overfladen printer sig fast for evigt - det er ganske enkelt uden sammenligning.Der er rigtig godt fiskeri omkring Marquesasøerne, så vi håber at få nogle fisk på krogen.
Det er primært dagsejladser og en enkelt natsejlads.